Lokalerne

Velkommen til Langtved Kultur- og Forsamlingshus

Vores vision er at være Danmarks bedste forsamlingshus.

Et kulturelt samlingssted med gode lokaler, der udlejes til fest.


Langtved Kultur- og Forsamlingshus er et stort hus med tre sale, der kan lejes hver for sig eller samlet. Det giver meget fleksible muligheder - lige fra en lille festlig sammenkomst på 20 personer til en stor fest med 150 gæster.


Der er to køkkener: et stort madlavningskøkken og et mindre anretterkøkken. Der er fine toiletfaciliteter, samt handicapvenlige forhold. Hele huset er pænt istandsat og fremtræder lyst og venligt.


Der er trådløst netværk i hele huset, og lejere har adgang til værdiboks.

Der forefindes hjertestarter ved forsamlingshuset.


Forsamlingshuset kan huse i alt 150 gæster.

Begge køkkener har professionelle opvaskemaskiner, mikrobølgeovn, kaffemaskine, elkoger, køleskabe.


Anretterkøkken har desuden almindelig komfur og flaskekøleskab.


Det store køkken er udstyret med stor ovn med varmluft med plads til 10 plader eller 5 bradepander, stor elgryde, komfur med gaskogeplader, samt industrikaffemaskine.

  • Lille Sal har plads til ca. 40 personer


  • Store Sal har plads til ca. 130 gæster, og der er scene til optræden/musik, samt projekter + lærred. Der er også et depot-/barområde med flaskekøleskab.


  • Storstuen har plads til ca. 40 personer


      Se priser for udlejning her.

Forsamlingshuset har to indgange, indgang A, der fører til Store Sal, og indgang B, der fører til Storstuen og Lille Sal. Indgang A har en stor, handicapvenlig rampe af træ. Der er mulighed for at opsætte midlertidig kørestolsrampe ved indgang B.


Fra indgang A kommer man direkte ind i foyeren, hvor der er stor garderobe, dame- og herretoilet, handicaptoilet, samt det store køkken. Fra foyeren er der adgang til både Lille og Store Sal. Vores foyer er fyldt med plakater fra tidligere arrangementer, samt en vandreudstilling med billeder fra vores årlige teaterforestilling.


Ved garderoben er der et børnehjørne med legetøj, bøger, puder og tæpper, hvor ungerne kan hygge sig i trygge omgivelser. Der findes også en reol med byt-en-bog, så man kan få nye læseoplevelser med hjem. Lejere af huset kan også tilgå kisten i garderoben, der er proppet med forskellige spil, og Nordea-Fonden har støttet forsamlingshuset med nye højskolesangbøger, som man kan finde i skilderhuset (en rekvisit fra forestillingen Frøken Nitouche - vi er meget genbrugsbevidste i forsamlingshuset :) )